Slankedagbog

lørdag, maj 31

5/31/2003 08:09:19 AM  
I dag skal jeg ud til nogle venner, og vi skal have pizza til aftensmad. Det bliver spændende at se, hvordan resultatet bliver, hvis der kommer en uge, hvor jeg ikke spiser en pizza.

Måske bliver det ikke så meget anderledes, da jeg jo holder mig inden for rammen af mine points?

Lige nu har jeg lige spist morgenmad - stort set identisk med i går - 5 points, og jeg er faktisk mæt på en rigtig god måde for engangs skyld. Forskellen fra i går er, at jeg spiste lidt mere grønt, og at jeg fik et æble, før jeg spiste morgenmad.

Jeg var nemlig lige nede med vasketøj, inden jeg spiste, så jeg tog et æble og et glas vand, så jeg lige havde fået lidt indenbords. Så var det, at Danmøntkortet ikke virkede, så jeg måtte op og ned en ekstra gang og ned i kiosken efter et nyt kort. Træls, men det gav da lidt ekstra motion ;) #



fredag, maj 30

5/30/2003 10:46:21 AM  
I mandags var jeg nede for at blive vejet, og jeg havde tabt præcist 1 kg. Så jeg fik min første stjerne efter 2 gange, det synes jeg er vældig flot :)

Jeg var ellers grusomt nervøs igen - ugen havde budt på bl.a. pizza, restaurantsbesøg med rejecocktail til forret og oksefilet m. sovs og kartofler til hovedret, biftur med en lille popcorn og ½ liter cola.

Og så havde jeg endda spist en Magnum Mandel. Men jeg har jo holdt mig inden for grænserne for mine points (nogenlunde tror jeg, for jeg havde svært ved at omregne de ting, jeg fik, da vi var ude, til points).

Nu er halvdelen af ugen så gået, før jeg skal ned igen. Og jeg tror, at det går godt. Her til morgen har jeg faktisk spist en portion hirsegrød. Jeg smagte på Josefines grød i går, før jeg blandede mælk i, og så fik jeg lyst til selv at spise en portion. Det var faktisk rigtig lækkert, selvom den er lidt bitter i smagen. Det vil jeg klart blive ved med.

Jeg spiste et stykke knækbrød med ost til. Det bliver nemt at fjerne points fra den "ret" ved bare at fjerne osten og erstatte med et stykke fedtfattigt pålæg eller bare nogle grøntsager. #

5/30/2003 10:42:21 AM  
Jeg har ikke skrevet længe. Det startede egentlig med, at jeg havde problemer med denne blog - eller det vil sige, at jeg ikke kan få arkiv-delen til at fungere. Nå, men det har altså afholdt mig fra at skrive, og det var jo ikke meningen. #



archives:


Fra 13/5 skal jeg begynde at tabe mig ved hjælp af Vægtvogterne og denne dagbog - til at fokusere, og til at sætte ord på evt. fysisk og psykisk ubehag.

Via mit rygestop lærte jeg, at det er godt at fokusere meget på projektet i starten.

At tabe sig handler også om at ændre vaner og om at turde give slip på noget velkendt, som man forbinder med tryghed.

Dagbogen er en hjælp til mig selv, men hvis andre får noget ud af at læse med, er de velkomne.



Powered by Blogger