Martin Mørch Østergård



Martin blev født den 24. februar, 2003 kl. 17.00 på Skejby Sygehus. Han vejede 3960 gram og var 54 cm. lang.

Martins mor og Josefines mor lærte hinanden at kende via nettet. Dengang havde de slet ingen børn, men de snakkede nogle gange om, at de gerne ville have det.

Martins mor hedder Monica, men Josefines mor plejer bare at kalde hende Monic. Hans far hedder Rasmus.

Nogle gange gider Martin ikke sove ret meget om dagen, fordi han synes, at verden er alt for spændende at sove fra. Han er nemlig en kvik lille dreng, der gerne vil se alt, hvad der foregår omkring ham. Og så er han en stærk lille en.

Da han var 5 uger gammel kunne han stå op, næsten helt alene - hans forældre skulle bare lige holde lidt fast i ham, men det syntes han faktisk næsten ikke var nødvendigt. Måske kunne han godt stå helt selv, hvis ingen kiggede! Til gengæld kunne han trille fra mave til ryg, da han var 3 måneder. Og det måtte man gerne kigge på.

For det meste kan Martin godt lide at blive skiftet, for så må han nemlig snakke med den baby, der bor inde i spejlet. Det er den samme baby, som også bor inde i det lille legetøjsspejl, som Martin godt kan lide at ligge på maven og kigge på.

Noget andet, han smaddergodt kan lide, er at komme i svømmehallen. Der er sådan et dejligt varmt bassin, som han godt kan lide at svømme rundt i sammen med far og mor. Desværre tager de ham kun med en dag om ugen. Martin er en rigtig vandhund, så han kunne godt tænke sig at svømme måske næsten altid!

Du kan læse mere om Martin på hans hjemmeside.