Isa Otap Erichsen



Isa er en lille julebaby, som kom til verden den 25. december kl. 9.52 på Hvidovre Hospital. Hun er en lille spiril, som vejede 2666 gram og var 49 centimeter lang ved fødslen.

Josefine og Isa kender hinanden, fordi deres mødre er sådan nogen, der tit sidder og snakker sammen på nettet. Faktisk er Isas mor den allerførste, som Josefines mor lærte at kende via nettet. Isas mor hedder Lenka Otap og hendes far hedder Bo Erichsen.

Isa har ikke nogen søskende endnu, men hun har to katte. Isas mor siger godt nok, at det er hendes katte, men Isa ved heldigvis bedre.

Hun er en stille og rolig pige med et frækt smil og glimt i øjet. Hun kan godt lide at kigge på babyen, som bor inde i spejlet og at blive kastet op i luften. Og så kan hun faktisk også ret godt lide at blive sunget for, det er smadderskægt.

Nogle gange kan Isa godt lide at kigge på bogreolen rigtig længe. Måske er det fordi, hun har røngtenblik, så hun er i gang med at læse alle fars og mors bøger uden at tage dem ned fra hylderne. Det tror Josefine faktisk godt, at Isa kan.

Isa synes også tit, at det er sjovt at lege selv på legetæppet, men hvis andre end far eller mor tager hende op, kan det godt ske, at der ikke går så lang tid, før hun synes, at det kan være nok.

På Isas hjemmeside kan du lære Isa meget bedre at kende!