November 2002

Den 22. november var en kold og blæsende dag, så Josefine var godt pakket ind, da hun skulle ud for første gang i sit liv. Det var bedstemor, der kørte far, mor og Josefine hjem, og hun fik også lov til at holde Josefine lidt, da hun først var blevet vist lidt rundt i sit hjem. Det havde hun jo indtil videre kun set inde fra maven.

Der var mange nye indtryk der, hvor Josefine var kommet hen, men heldigvis var der de samme mennesker, som hun kendte i forvejen. Og selvom hun ikke kendte det nye sted så godt, kunne hun sagtens finde ud af at lave de ting, som hun plejede.

Man kan godt blive søvnig på sådan en spændende dag, hvor man prøver så mange nye ting. Dagen var proppet med nye indtryk for lille Josefine. Fornemmelsen af at få flyverdragt på. Følelsen af at blive båret i boxetten, at mærke luften udenfor, at køre i bil. At blive båret op ad trapper...

Der var ikke noget at sige til, at Josefine blev træt og havde brug for at sove meget. Så var det jo godt, hun både havde en vugge og en lift. Så kunne hun få en god og varieret søvn.

Alting gik meget godt derhjemme, men somme tider var der stadig bøvl med at få amningen til at fungere. Mor havde læst, at det kunne være en god idé at lægge sig i sengen med barnet en hel dag, og få far til at varte op. Det gad far godt.

Det blev en hyggelig dag, hvor mor og Josefine mest sov. De havde ikke ret meget tøj på, så de rigtig kunne mærke hinanden, og det var bare smadderhyggeligt. Efter den dag blev det meget nemmere at spise, og snart kunne mor lægge suttebrikkerne væk og aflevere den lejede brystpumpe.

Josefine var en stærk lille baby lige fra hun blev født. Allerede fra starten, løftede hun hovedet, når hun lå på maven, og da hun skulle stikkes i hælen, sprællede hun så meget, at hun næsten ikke var til at holde fast.

Når hun sad op, kunne hun for det meste holde hovedet selv, også da hun kun var nogle får uger gammel. Måske havde hun fået alle de kræfter, fordi hun sparkede og møffede så meget inde i mors mave, så hun var kommet i rigtig god form?

Da Josefine kun var nogle få dage gammel, havde hun gulsot og skulle stikkes i hælen og alt muligt, så lægerne kunne finde ud af, om hun havde behov for ekstra behandling. Det havde hun heldigvis ikke, men da hun var 10 dage gammel, skulle hun alligevel vejes, så alle kunne være sikre på, at hun havde det godt.

3600 gram sagde vægten, og det var lige i underkanten, for hun vejede nemlig 3880, da hun blev født. Men Josefine blev hele tiden bedre til at spise, så sundhedsplejersken besluttede at se tiden an og veje igen en uge senere. Og siden da tog hun faktisk mere på, end hun behøvede, så hun snart blev en rigtig stor, dejlig pige.

I de første uger af Josefines liv, gik meget af tiden med at sove, spise og sidde ved mor eller far og hygge og kigge. Hun var jo stadig for lille til at lave så mange andre ting.

Hun kunne godt nogle gange blive sur og græde lidt, men som regel var hun meget nem at trøste, og hun græd sjældent mere end nogle minutter om dagen. Hun kunne godt finde på at sove hele aftenen og så vågne ved midnatstid og derefter vågne for at spise hver anden time indtil næste formiddag. Og så var hun nogle gange vågen hele dagen, indtil hun faldt i søvn igen først på aftenen.

Et måltid kunne godt tage mellem en halv time og tre kvarter, så det var et projekt, når hun skulle have mad. Mor glemte som regel at sørge for, at alt var inden for rækkevidde, så det var godt, at far også gik hjemme, for han brugte mange timer på at hente vand, række fjernbetjening over, smøre mad og den slags, mens mor sad og ammede Josefine.

En anden ting, der fyldte meget i hverdagen i Josefines første uger, var bleskiftene. Hun lavede lort næsten hele tiden, og hun fik sådan et sjovt ansigtsudtryk, når hun gjorde det. Mor og far kaldte hende Jon fra Popstars, fordi de syntes, hun mindede lidt om ham.

Hun lukkede munden let sammen, så læberne blev helt tykke, og når hun så pressede, smilede hun lidt anstrengt. Mor og far kunne ikke altid lade være med at grine lidt, for det så sjovt ud.

Men en dag tog Josefine hævn, mens far var ved at skifte hende. Først tissede hun på hans t-shirt, og det syntes far var så sjovt, at han kaldte på mor. Og da de begge to så var derude, sendte hun en hel eksposion af lort gennem rummet og ned på gulvet. Så kunne de lære det!

Far var rigtig sjov at lege med. Nogle gange skar han ansigter, så Josefine blev helt forskrækket. Så kaldte han sig for traumefar og digtede historier om, at Josefine ville flygte hjemmefra sammen med mor. Så skulle de ned til havnen, hvor nogle gamle, vejrbidte fiskere ville sejle dem i sikkerhed på den iberiske halvø for 200 kr. og nogle beskøjtere.

Det var starten på en lang tradition, hvor mor og far altid sagde, at Josefine ville indklage dem for den internationale babyrettighedsdomstol eller til FNs babyrettighedskommision, hvis der var noget, som hun ikke lige syntes om. Det grinede de meget af den vinter...

Cirka en gang om ugen kom Josefine i bad. Mor eller far gik i karbad, og så fik Josefine lov til at plaske med. Det var meget spændende. Første gang var hun virkelig fascineret og mærkede forsigtigt efter, hvad det var, der skete med hende.

Josefine var ved at være 2 uger gammel, så nu havde hun boet hjemme ved sig selv i en uge. Det hele var stadig meget nyt, men hun var en tryg lille pige, som for det meste var i godt humør.

Josefine var tit sammen med sin fars familie. De kunne allesammen godt lide at være sammen med Josefine, og Josefine kunne især godt lide onkel Anton, for han var nemlig også lidt lille, selvom han var meget større end Josefine.

Josefines oldemor var altid dejligt varm at være hos, for hun havde mange tæpper, som Josefine kunne blive svøbt i for ikke at fryse. Det kunne Josefine godt lide, selvom mor og far nogle gange mente, at hun måske blev lidt for varm.