Marts 2003

Marts måned startede med heftig trilletræning. Allerede midt i februar kunne hun trille fra mave til ryg, og den 5. marts begyndte hun at trille fra ryg til mave, og det fandt hun snart ud af, var en god beskæftigelse. Hun gjorde det rigtig tit, men hun drillede også mor meget, for mor ville så gerne filme Josefine, mens hun trillede, og så gjorde hun det selvfølgelig ikke.

En uges tid senere begyndte hun også at få smag for at sidde. Hun sad godt nok ikke helt oprejst selv, men hvis hun lænede sig lidt frem, kunne hun godt sidde uden at falde. Der gik dog ikke længe, før hun ikke gad det mere, for hun begyndte snart at fatte, at man kunne komme fremad, hvis man lå på maven.

Nu fulgte en tid, hvor Josefine tit kunne blive sur, fordi hun så gerne ville fremad, men stadig ikke kunne. Nogle gange satte mor sig ned på gulvet og hjalp lidt ved at sætte en hånd ned til Fines fødder, så hun kunne skubbe fra. Det var sjovt, for så kom man frem i verden, og det var jo det, der var meningen med livet!

I marts måned begyndte Josefine at blive meget sulten. Så sulten, at hun slet ikke kunne sove om natten. Hun vågnede 3-4 gange for at spise, så mor var ret klatøjet i den periode. Hun overvejede, om det var tid til, at Josefine skulle begynde på skemad, men så fik hun en e-mail, hvor der stod, at mange børn får et stort appetitspring i den alder.

Så prøvede mor at være tålmodig, og heldigvis begyndte Josefine hurtigt at sove igennem igen. I hvert fald nogenlunde. Hun blev puttet mellem 19.30 og 21, og så sov hun som regel til ved 6-tiden, hvor hun fik noget at spise. Så kunne hun godt sove videre til ved 8-tiden.

En af Josefines yndlingslege var stadig gålegen på puslebordet. Især når hun ikke havde tøj på, elskede hun at gå hen mod mor, for så fik hun en krammer. Hun kunne også se i spejlet, at babyen derinde gik hen til sin mor og fik en krammer. Det var en dejlig leg.

Da hun fyldte 4 måneder, begyndte hun at få en ny yndlingsleg. Den hed "røre-ved-ansigter-legen" og gik ud på, at man helst skulle røre far eller mor eller andre mennesker inde i munden og oppe i næsen. Det var en herlig leg.

Selvom det skulle være forår, var det stadig temmeligt koldt udenfor. Så var det rart at sidde og hygge i et varmt tæppe om aftenen. Far og mor snakkede om, at de skulle tage nogle billeder af Fine med tæppet på, fordi den gamle dame i USA havde fødselsdag. Så ville mor sende nogle billeder over til hende, så hun kunne se, at tæppet gjorde lykke.

Da Josefine var 4 måneder gammel, blev Mickeydragten for lille. Det var far meget ked af, men heldigvis fandt han en anden dragt, som både han og Josefine var meget glade for. Det var kattedragten, for der var et kattehoved på. Og så havde den en hel masse flotte farver.

Der var også fødder i den, og det var godt, for så slap Josefine for at skulle have strømper på. Det var hun nemlig ikke så glad for - som regel gik der kun et par minutter, så havde hun sparket dem af igen.

Det rareste var nu stadig, når man kunne få lov at ligge uden tøj på, for så kunne man rigtig bruge kroppen. Nogle gange kom Josefine til at tisse en lille tår på tæppet, men det gjorde ikke noget. For hun hyggede sig nemlig rigtig meget, når hun fik lov at sprælle med bar røv.

Når Josefine skulle sove om dagen, blev hun puttet ude i altanbarnevognen. Der kunne hun ligge lunt og godt i sin Voksipose, også selvom det var koldt. I marts måned var det slet ikke så koldt som da det var vinter, men hun skulle stadig have hue og vanter på.

Det med vanterne var blevet noget af en prøvelse, for Josefine var blevet god til selv at tage dem af. Mor og far havde prøvet mange ting, men det hjalp ikke altid. Så en dag fandt far et par rigtig gode luffer i en forretning, og de var sværere at få af, end de andre, hun havde haft. Det var godt, for det var så træls at få kolde hænder, bare fordi man skulle sove.

Sidst i marts skulle mor og far og Fine på skovtur. De tog bussen i lang tid, og så kom de ud til noget, som far kaldte Moesgård. Her gik de en lang tur, og vejret var rigtig dejligt, selvom det stadig var lidt koldt. De havde taget en flyverdragt med til Josefine, så hun kunne komme op af Voksiposen og opleve lidt, hvis hun ikke lige sov hele tiden.

Det var godt, for selvom mor og far prøvede at få Josefine til at sove, så ville hun da hellere op at kigge på alt det spændende. Der var jo så pænt ude i skoven, så det var lidt tarveligt, at mor og far puttede en stofble henover barnevognen. De sagde godt nok, at det var for, at Fine ikke skulle få sol i øjnene, men Fine syntes bare, at hun skulle op, så hun rigtig kunne være med.

Efter vandreturen, gik de ind på et hyggeligt sted, der hed Skovmøllen for at spise. Mor og far troede, at Josefine ville sove, men de tog fejl. Heldigvis var personalet helt vilde med hende, så det gjorde slet ikke noget, at hun var med. Hun syntes, det var sjovt at ligge på sin Voksipose og prøve at krybe væk, mens far og mor spiste fiskeplatte.

Det var far, der havde startet en tradition med at tage på Skovmøllen. Den var startet året før, og mor og far var enige om, at det stadig skulle være en tradition, efter de havde fået Fine. Egentlig skulle de have været afsted, mens det var vinter, men tiden gik bare så hurtigt, og det var jo også hyggeligt at gå tur, når det var forår. Så kunne man komme op og få pat udenfor og sådan noget. Det kunne man jo nok ikke så godt, hvis der var masser af sne.

I slutningen af marts måned begyndte Fine endelig at kunne krybe fremad. Det havde hun ventet på længe, og mor kunne tydeligt mærke, at Josefine blev meget gladere, nu hvor hun selv kunne bevæge sig.

Så nu var det efterhånden slut med at ligge på et tæppe, for så kunne man jo ikke rigtig komme nogen vegne. I starten syntes mor, at det virkede så koldt, så koldt, hvis Josefine bare skulle ligge direkte på trægulvet, men Josefine mente, at det var bedst, for så kunne hun rigtig komme til at skubbe fra.