December 2002

Da Josefine var 2 uger gammel, begyndte julemåneden. Det vidste hun ikke, for hun var alt for lille dengang. Til gengæld var hun blevet rigtig god til at spise uden suttebrikker eller andre hjælpemidler, og i begyndelsen af december var mor og far så heldige at få det første smil.

Fra den 6. december var der EM i kvindehåndbold, og det havde Josefine glædet sig til lige fra før, hun blev født. Hun så de fleste kampe sammen med mor, og fra start til slut holdt hun med dem fra Laos.

Det påstod hendes mor i hvert fald. Josefines mor og far kunne nemlig godt lide at digte underlige historier, og nogle gange tog de fat i Josefines underlæbe og bevægede den, så det så ud som om, hun snakkede. Det havde de fundet på, dengang far opfandt historien om flugten til den iberiske halvø. Og nu lod det til, at Josefine aldrig mere skulle slippe. Det var lige skrapt nok!

Når Josefine skulle sove, lå hun for det meste i sin lift. Om dagen stod den inde i stuen, eller også kom den ud i altanbarnevognen. Det var dejligt at være udenfor at sove i den friske luft, også selvom det var frostvejr. Josefine havde nemlig en Voksipose, som var dejligt varm.

Om natten lå Josefine tit i liften inde ved siden af den store seng, som far og mor sov i. Egentlig havde Josefine også en vugge, men det tog lidt tid, før far fik hængt den op. Den var også utroligt stor til at begynde med. Nogle gange kom Josefine over i sengen for at sove. Hun fyldte næsten ingenting i den store seng.

Josefine blev hurtigt stærkere og stærkere. Hun var ikke engang en måned gammel, før hun så småt kunne støtte sig på armene. Og når hun lå på maven på mor eller far, forsøgte hun at krybe rundt og gå på opdagelse.

Hun var en nysgerrig lille pige med et mildt væsen, og hun græd kun sjældent. Men nogle gange kunne hun blive meget sur, og så måtte far og mor anstrenge sig for at gøre hende glad igen. Heldigvis var det for det meste ikke så svært.

Sundhedsplejersken kom på besøg to gange i løbet af december måned. Den 4. december - 9 dage efter sidste besøg - vejede hun allerede 3900 gram, så hun var begyndt at tage på igen. Alligevel ville sundhedsplejersken gerne lige tjekke op igen, så hun kom tilbage en uge senere og konstaterede, at Josefine havde taget 350 gram på.

Så heldigvis var der ikke længere grund til bekymring. Josefine tog på og var ved at blive en stor, velnæret baby. Hendes afføring begyndte i øvrigt at blive grøn. Sundhedsplejersken sagde, at det var et tegn på, at gulsoten var ved at forsvinde ud af kroppen, og mor og far kaldte det "pesto", for det lignede det.

I løbet af de første uger af december, begyndte Josefine at smile oftere og oftere. Og mor og far syntes, at hun havde det sødeste smil i hele verden.

Lige før hun fyldte en måned, fik hun en masse gæster. Mens Josefine var inde i maven, mødtes mor jævnligt med nogle andre gravide kvinder, og de blev selvfølgelig ved med at ses, efter at børnene var født.

Josefine var yngst i gruppen, men det var kun i starten, hun var den mindste. Mors mælk var nemlig nærmest piskefløde, så Josefine voksede og blev stor og stærk, og pludselig en dag var hun slet ikke den mindste i gruppen længere.

Den 20. december var Josefine ved lægen for første gang. Hun havde taget godt på og var blevet 59 cm. lang. Lægen syntes, hun var en dejlig lille pige med en god kontakt, så mor og far blev rigtig stolte.

Men de var også nervøse. For senere den dag skulle Josefine nemlig passes for første gang, så far og mor kunne komme i biografen og se Ringenes Herre. De var meget spændte på det, og de tog taxa frem og tilbage, så de skulle være væk fra deres lille skat i så kort tid som muligt.

Heldigvis gik det godt med at blive passet. Mor og far hyggede sig i biografen, selvom de hele tiden savnede Josefine, og Josefine hyggede sig bare hos bedstefamilien. Hun havde været glad og var blevet leget smaddermeget med, så hun havde slet ikke savnet mor og far.

Men det var nu meget rart at se dem igen og at komme hjem til sine egne ting igen.

Far kunne godt lide at fortælle historier. Og en dag opfandt han en hemmelig babyven til Josefine - en lille eskimobaby ved navn Siquumulaq. Han digtede historier om, at Siquumulaq kom og hentede Josefine ved at sejle til Århus på en isflage med sin lille slæde med slædehunde foran. Så de kunne lege hele natten. Og nogle gange fortalte han om, hvordan Josefine og Siquumulaq sneg sig ud for at gå på babydiskotek.

Josefines forældre snakkede tit om, hvordan det var mærkeligt med tiden. For på en måde virkede det som om, at Josefine bare havde været der hele tiden, og på den anden side var svært at forstå, at hun allerede var blevet så stor.

Selvom hun stadig var en lillebitte baby, så syntes mor og far, at hun begyndte at kunne en masse ting. Hun blev meget bedre til at fastholde blikket, hun smilede, og hun kunne sige de sjoveste små lyde.

En dag kom Josefines mor hjem med en stor pakke. Det var Josefines første julegave. Josefine vidste ikke helt, hvad det var for noget, alt det med jul, men hun fulgte spændt med, mens mor og far hjalp hende med at pakke ud.

Gaven var et legetæppe, som var formet som et får. Der var godt nok nogen, der mente, at det var en ko, men Josefine var ligeglad. Der hang nemlig fine dyr ned fra bøjlerne, der gik henover tæppet, og de var bare spændende at kigge på.

Juleaften var sjov det år, selvom Josefine stadig var for lille til at forstå, hvad der skete. Hun sov faktisk fint det meste af tiden, men far og mor oplevede julen på en anden måde, fordi de tænkte på, hvordan det ville blive, når deres lille skat blev lidt større og begyndte at kunne glæde sig.

Det var bidende koldt, og mor og far var lidt nervøse for, at Josefine skulle komme til at fryse på hjemturen. Men heldigvis var Voksiposen god og varm, selvom frosten bed i mor og far, da de sent om aftenen tog bussen hjem igen.

Det var begyndt at blive sjovt for Josefine at ligge og sprælle uden tøj på. Det kunne hun især, nu hvor hun havde fået sit varme legetæppe. Desværre var gulvet ret koldt i den lejlighed, hun boede i, men når hun lå på tæppet, blev hun holdt varm.

Så kunne hun rigtig bevæge sig, og samtidig kunne hun se på alle sine nye, fine venner - koen, anden, grisen, æslet - og så den spændende lille baby i spejlet.

Om natten var Josefine begyndt at sove meget bedre. Som regel faldt hun ikke i søvn før midnat, men det var faktisk tidligt i forhold til blot nogle uger før, hvor den tit kunne blive både 1 og 2, før hun syntes, det var sengetid.

Aftenerne var stadig prægede af lange perioder med amning, men til sidst plejede Josefine at falde i søvn i mors arme. Så blev hun vaflet - det vil sige, at hun blev svøbt i dynen - og lagt ind i vuggen.

Far og mor havde fået en masse tøj forærende, og de havde næsten ikke købt noget selv. Men Josefine havde altid en masse rigtig fint og lækkert tøj, som hun var rigtig sød i.

Først var det Peter Kanin-tøjet, der var det allerbedste, som Josefine havde, men det blev hun hurtigt for stor til. I slutningen af december tog far og mor en ny dragt i brug. Den var rød med Mickey Mouse på, og den kom snart til bare at hedde "Mickeydragten". Far elskede den dragt, at Josefine havde den næsten altid på, hvis den ikke lige var til vask.

Den sidste dag i december hedder nytårsaften. Den dag fik far, mor og Josefine besøg af Simon, Lykke og Sebastian. Sebastian var en stor dreng på 8 måneder, og Josefine syntes, han var meget spændende. Hun var for lille til at lege med ham, men hun kunne i hvert fald kigge og smile til ham.

Det var en spændende dag, hvor alle de voksne sad og spiste en masse mad, som det var sjovt at kigge på. Og senere begyndte himlen at lyse i alle mulige farver og det larmede på sådan en underlig måde udenfor. Mor og far kaldte det fyrværkeri, og Josefine syntes, det var spændende at kigge på.