April 2003

Josefine var for det meste en glad baby. Hun grinede meget, men indtil nu var der sjældent lyd på. Der går nemlig flere måneder, før små babyer lærer at grine med lyd på. Men i april måned begyndte Josefine for alvor at lade sin søde lille kluklatter lyde, når der skete noget morsomt.

Nogle gange legede mor og Fine en leg, hvor de lå på maven overfor hinanden. Så gemte mor sig bag ammepuden eller 80'er-dynen, og pludselig dukkede hun op og sagde "bøøh". Så blev Josefine lidt forskrækket et sekund eller to, men så opdagede hun, hvor sjovt det var, og så grinede hun over hele hovedet. Det var bare en skøn leg.


Josefine er gladest, når hun har nogle legesager at bide i. Mon der snart er tænder på vej?		Josefine undersøger sutten på mors grimme 80'er-dyne.

Da Josefine blev født, vejede hun 3800 gram og i slutningen af april vejede hun 8400 gram. Hun var en stor baby, som havde fået nogle gode lårbasser, som havde den egenskab, at de så glade ud, når Fine lå på maven og sprællede uden tøj på.

Hun var allerede vokset ud af meget tøj, men hun havde en enkelt sparkedragt, som hun havde brugt lige fra starten, og som hun stadig kunne passe. Det var den røde med elefanten på.


Første gang Josefine blev fotograferet med elefantdragten på, var hun kun 9 dage gammel...		...nu sidder hun samme sted, men er meget større. Dragten er lige ved at være for lille.

Hvis du klikker her, kan du sammenligne billederne, fra Josefine var 9 dage gammel med de nye, som mor tog, så man rigtig kunne se, hvor stor Josefine var blevet.


"Ih, far gi'r mig bare så mange mysser hele tiden!"		Josefines blik kan være meget intenst.

Den 6. april havde mor fødselsdag. Det skulle Josefine selvfølgelig være med til at fejre. Hun havde fået far tidligt op, og så havde de pyntet fint op. Alle de små kyllinger og den lille bi fik flag på, så det rigtig kunne være festligt.

Mor fik nogle fine fødselsdagsgaver, men hun er helt skør, for hun kan slet ikke huske mere, hvad hun fik. Far kan heller ikke huske det, så han er også skør. Fine kan faktisk godt huske det alt sammen, men hun er for lille til at sige det.


Bordet er pyntet op til fødselsdagsfest og Fine tager sig en slapper i fars lænestol.		Uncle Fine wants YOU!

Far kunne somme tider stadig savne Mickey-dragten, som Josefine var så sød i, da hun var mindre. Men heldigvis var der andet tøj, som var lige så sødt. Hun havde en sparkedragt, som var rød og hvid og med en fin bamse foran. Det blev den nye yndlingsdragt i lang tid. Den skulle hun altid have på, når den var ren.


Fine nyder at sidde og trone i dynerne.		Mor og fars lille Vodka-klovn :)

Dengang var der tit en reklame i fjernsynet, som mor og far syntes var rigtig sjov. Der var en masse alvorlige mænd med, og så en lille pige, og lige pludselig hoppede og dansede de alvorlige mænd, mens de sang en sang om en klovnedukke med vodka i. Mor syntes, at Josefine lignede den der Vodkaklovn, når hun havde den fine røde og hvide dragt på. Så det blev hun somme tider kaldt... vodkaklovn...


Josefine kan somme tider være helt overstadig.		Det er bare det fedeste at ligge og lege med sine legesager!

Josefine var meget hjemme sammen med mor, men tit blev hun også passet af Bedstefamilien. Så pakkede mor mælk ned, som hun kunne få i sutteflasken, for hun spiste stadig kun mors egen mælk. Som regel spiste hun den direkte fra patten, men mor malkede også ud, så hun kunne få madpakker med, når hun skulle passes.


Noget tyder på, at Fine ikke er helt tilfreds med tingenes tilstand.		Josefine har besøg af sin navnesøster.

For det meste så Josefine ikke så mange andre børn end dem fra mødregruppen. Men en dag fik hun besøg af en lille-bitte baby, som også hed Josefine. Fine syntes, det var spændende at have besøg af sådan en lille en, men det ville måske være sjovere endnu, hvis lille Josefine også kunne komme ned på gulvet og krybe rundt, for det var jo smadderskægt.


.

Det var ikke bare tøjet, der vidnede om, at Josefine blev større. Hendes legesager blev også skiftet ud løbende, for det var selvfølgelig ikke alting, der stadig var sjovt. Da hun var helt lille, elskede hun sin lille bi, og hun kunne ligge længe på legetæppet og kigge på dyrene. Nu ville hun som regel hellere krybe rundt og undersøge tingene,


Josefine har fået øje på sine fødder.		Og så kan man jo få sig en smagsprøve, når nu man skulle skiftes.

Mor og far havde hørt om babyer, der elskede at putte deres fødder i munden, når først de havde fået øje på dem. De troede, at sådan ville Josefine også blive, men det var faktisk ikke ret tit, hun gad ligge stille længe nok. For det var da spændende nok at lege med sine fødder, men man kom jo ligesom ikke så langt omkring, når man gjorde det, og Josefine var en baby, der ville frem i verden.


Lykke og jubel! Josefine har fået øje på computeren!		Sikke en stor seng. Hvor blev vuggen mon af?

Måske syntes Fine mest, at fødder var beregnet til at skubbe fra med. Det gjorde hun nemlig tit, og så kunne hun krybe rundt og undersøge alting i stuen. I den periode begyndte mor og far at flytte rundt på tingene. I lang tid havde de haft en stor potteplante stående på gulvet, men Josefine mente, at den skulle spises, og da far og mor mente noget andet, måtte den til sidst flyttes op, hvor hun ikke kunne nå ... endnu...


"Mys mys" søde computer. Vi to skal nok blive venner!		Josefine er på påskeseminar og leger med Edith - og badeaberne.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at ledninger har en dragende effekt på babyer. Og Fine var ingen undtagelse. Hun fik en hel leg ud af at søge efter den nærmeste ledning for at se, om hun kunne nå den, før mor eller far kom og stoppede hende. Til sidst begyndte far at tape ledningerne fast til væggene med grå gaffertape, og det var alligevel for svært for Josefine at få hevet af. Så måtte hun jo finde på andre ting at fornøje sig med.


Josefine ligger og spræller med bar røv og ser Bamse i fjernsynet.		"Jeg sætter altså min hat, som jeg vil, mor. Osse selvom det er fars."

Hen mod slutningen af april skete der noget stort. Nu var Josefine efterhånden blevet så dygtig til at bevæge sig rundt, at det begyndte at blive farligt for hende at sove i vuggen. Mor og far havde været ude og købe en stor, flad pakke som viste sig at indeholde noget, som mor kaldte "seng". Den skulle Fine til at sove i om natten.

Først skulle hun dog med far og mor til Roskilde til påskeseminar sammen med nogle socialister, som mor kender. Det var meget sjovt, og der var mange andre børn, som man kunne lege med. Josefine syntes mest, det var sjovt at kigge på de andre børn, men der var for eksempel nogle små piger på 2-3 år, som gerne ville holde Josefine og som syntes, hun var meget sødere end deres dukker. Og det var hun jo også!


Josefine prøveligger sin nye seng.		Hun er pludselig lille-bitte igen, og ammepuden bliver endnu engang taget i brug til at skabe tryghed.

På påskeseminaret sov Josefine i sin Voksipose mellem far og mor. Det gik rigtig fint at undvære vuggen, så da hun kom hjem igen, blev vuggen pakket væk. Nu skulle Josefine til at være en stor pige, som sov i en rigtig seng med fine tremmer hele vejen rundt, så hun ikke kunne falde på gulvet. Fordi sengen var så stor, lagde mor og far ammepuden ned i den, så den ikke virkede nær så stor og åben. Det mindede om dengang Josefine lige var blevet født, for da var hun så lille, at ammepuden kunne ligge i vuggen og skabe tryghed der. Sikke hun blev stor, den lille baby!


Josefine har været ude at få en lur i Voksiposen.		Det er hyggeligt at sidde og vågne lige så stille på fars arm.

Det gik meget godt med at få Fine til at sove i den nye seng. Førhen plejede mor eller far at stå og vugge hende, til hun faldt i søvn, så de havde været lidt nervøse for, om hun godt kunne falde i søvn uden. Nogle gange kunne det tage en del tid, men det gik faktisk meget godt. Josefine vænnede sig hurtigt til sin nye seng og blev glad for den. Især fordi hun kunne nå sin musikmåne, så hun selv kunne ligge og trække i snoren og høre musik.


Obi-Wan Kefine		Josefine er en lille nyvasket badesmølf

Selvom Josefine var ved at blive stor, var det nogle ting, som blev ved med at være, som de plejede. For eksempel blev hun ved med at elske at komme i bad. Somme tider kom hun i sit eget lille badekar. Andre gange var hun heldig at komme med mor eller far i bad i det store kar. Det var som regel det allersjoveste, men det var også sjovt at sidde selv og pjaske med vandet. Det kunne godt tit være så sjovt at være i bad, at man blev smaddersur, når man skulle op igen. Det var nemlig bare smadderuretfærdigt, at man skulle op og tørres, når man hellere bare ville blive i badet altid!


Bastian prikker Fine i øjnene...		...så nu må hun lugte sig frem i stedet for at se.

Den 26. april fik Josefine besøg af en stor dreng, som hed Bastian. Han kunne alt muligt, som Josefine ikke kunne. Han kunne næsten rejse sig op helt selv, og det var smadderspændende at se på. De to kunne godt lide at lege, og de var smaddersøde ved hinanden, selvom de også godt kunne tumle og være lidt vilde. Fine syntes i hvert fald det var rigtig sjovt at have besøg. Ham Bastian kunne ligesom nogle ting, som mor og far ikke kunne.


Fine og Bastian laver hemmelige babyting.		Man kan godt hygge og putte, selvom man lige har tumlet rundt og været lidt slemme ved hinanden.

Sidst i april kom der en pakke til mor og far. Den havde de glædet sig til længe, for det var nemlig nogle smaddersjove, nye sutter, som mor havde været med til at bestille fra USA. Josefine forstod ikke helt, hvorfor far og mor grinede sådan, da hun prøvede dem. Hun havde da tit fået nye sutter uden det var så sjovt. Men de grinede og grinede, og mor hentede kameraet, men Josefine var jo glad for at blive fotograferet, så det var da okay. Det var bare træls, at man skulle beholde sutten i munden, når man nu hellere ville smile.


Vampyr-Fine		"Og så siger I, at jeg ikke har fået tænder endnu!"